Rich text class
Stor pæn, renoveret, lys lejlighed med egen indgang i stueplan på ca. 85m2, i naturskønne Hørup. Kun 6 km fra Sønderborg, 2 km fra Augustenborg og Høruphav med mange indkøbsmuligheder så som Superbrugsen, Rema 1000, Pizzaforretning mfl. samt skov, lystbådehavn og badestrand. Ejendommen ligger kun 200 meter fra Hørup centralskole hvor man ikke skal ud på en trafikeret vej, men kan gå direkte derover. Der er gode daginstitutioner.
Der er nyere køkken og bad med gulvvarme. Stort soveværelse med indbyggede skabe samt ekstra værelse ligeledes med skab. Privat parkeringsplads direkte foran lejligheden. Stor fælles terrasse og stor fælleshave med gynger, trampolin, legehus, sandkasse og bålsted mm. Der bor kun rolige lejere i ejendommen og der er en del som også har børn. Mulighed for opstaldning af hest lige i nærheden. Der er busforbindelse direkte udenfor ejendommen til Sønderborg og Fynshav færgen.
Ejendommen er total nyrenoveret sidste år med komplet nyt tegltag og ny facade samt fjernvarme.
El afregnes direkte med SydEnergi og måleren står i lejers navn.